Vangede Byg bygger træterrasser i kvalitetsmaterialer, som er med til at skabe rammerne for et hyggeligt udeliv.
Vi udfører primært terrasser udført i dansk douglas- eller egetræstømmer. Dette får vi leveret fra Bornholm gennem et langt og tæt samarbejde med Østerlars Savværk. Det meste tømmer kommer fra Almindingen på Bornholm, der er Danmarks tredjestørste skov. Alt tømmer er skåret til den enkelte opgave og laves på bestilling. Hvis du vil sidde på træstubben fra de træer, dine terrassebrædder er skåret af, kan vi sætte et kryds på et kort 🙂
Træterrasserne tilpasses husets udtryk og evt. niveauforskelle i haven.